Spændingshovedpine

Spændingshovedpine er en af de mest almindelige former for hovedpine. Den føles ofte som en pressende, strammende eller båndformet smerte omkring hovedet. For nogle er smerterne milde og kommer kun indimellem, mens andre oplever hyppig eller kronisk spændingshovedpine, som kan påvirke hverdagen betydeligt.

Ved spændingshovedpine kan der også være ømhed i nakke, skuldre og tyggemuskler. I modsætning til migræne giver spændingshovedpine som regel ikke kvalme eller opkast, og smerterne bliver typisk ikke værre af almindelig fysisk aktivitet. Nogle oplever dog enten lysskyhed eller lydfølsomhed.

Hvad er spændingshovedpine?

Spændingshovedpine kan inddeles i tre former:

Sporadisk spændingshovedpine

Hovedpinen opstår højst én gang om måneden.

Hyppig episodisk spændingshovedpine

Hovedpinen kommer oftere og kan begynde at fylde mere i hverdagen.

Kronisk spændingshovedpine

Hovedpinen er til stede hver dag eller næsten hver dag. Her kan der være behov for mere målrettet behandling og forebyggelse.

Det er normalt at have hovedpine en gang imellem. Men hvis du ofte får spændingshovedpine, er det vigtigt at se på mulige årsager og søge rådgivning, så hovedpinen ikke udvikler sig eller bliver en fast del af hverdagen.

Symptomer på spændingshovedpine

Typiske symptomer på spændingshovedpine kan være:
- Pressende eller strammende smerter
- En følelse af et bånd rundt om hovedet
- Ømhed i nakke, skuldre, kæbe eller tyggemuskler
- Mild til moderat hovedpine
- Hovedpine i begge sider af hovedet
- Eventuelt lysskyhed eller lydfølsomhed

Spændingshovedpine kan variere meget fra person til person. Nogle får kun lette gener, mens andre oplever smerter, der påvirker arbejde, søvn, koncentration og livskvalitet.

Årsager til spændingshovedpine

Spændingshovedpine kan overordnet set inddeles i tre kategorier. For det første den sporadiske hovedpine, som man højst oplever én gang om måneden. Indfinder den sig oftere, er der tale om hyppig episodisk spændingshovedpine. Endelig er der kronisk spændingshovedpine med smerter hver eller hver anden dag.

Man kan godt have hovedpine et par gange om måneden, uden at man behøver at bekymre sig. Sidder man f.eks. for længe ved sin computer i samme stilling eller belaster kroppen uhensigtsmæssigt og dermed får ømme muskler, kan det udløse hovedpine. Det kan også tænkes, at man ofte bærer sit barn på den samme arm, mens man ordner noget med den anden hånd. Hvis hovedpinen kommer jævnligt, er det vigtigt at finde årsagen; smerterne kan nemlig skyldes meget andet end ømme muskler.

Med hovedpine følger desuden gerne anspændthed i nakke, skulder og ryg. Når en del af kroppen smerter, vil musklerne i området spænde op; det er kroppens forsvarsmekanisme, der automatisk slår til. Mellem hovedpinerne har mange patienter derfor en lidt hængende kropsholdning med skuldre, der trækker frem. Kroppens strukturer er ikke gearet til den belastning, og konsekvenserne er mange: Vandholdigheden i musklerne reduceres, man mister sin elasticitet, og bittesmå muskelfibre kan blive sprængt.

Behandling af spændingshovedpine

I lette tilfælde behandles spændingshovedpine blot med information hos læge/fysioterapeut. Der kan være tale om holdningskorrektion, aktive øvelser eller psykologisk stress-, søvn- og smertehåndtering. Milde smertestillende piller kan i begrænsede perioder tages i samråd med egen læge. Ved kronisk spændingshovedpine kan der være behov for forebyggende medicin som amitriptylin, imipramin, mirtazapin og venlafaxin, der både er smertereducerende og antidepressiv.

Hvis man helt generelt har en dårlig kropsholdning, er der midlertid ingen vej uden om regelmæssig fysisk træning, indledningsvis gerne med en fysioterapeut, der kan vejlede.

I hjemmet er skulderrulninger en god begyndelse; de skaber cirkulation, som tilfører og fastholder vandholdigheden, og samtidig transporterer affaldsstofferr væk fra musklen. Arbejd med din kropsholdning og tænk over, hvordan du sidder, står og går. Du skal være rank og ikke falde sammen.

Indfør gode rutiner

Det kan imidlertid være svært at påbegynde afspænding, mens hovedpinen er på sit højeste, og det anbefales derfor at indføre nogle gode rutiner, der opbygger kroppen mellem anfaldene. Ofte handler det om at have fysisk og psykisk overskud i hverdagen – så vil man alt andet lige også være bedre rustet til at håndtere hovedpineanfaldene. Nogle former for spændingshovedpine kan endda forebygges. Nedenfor beskrives fem øvelser, der i kombination med regelmæssig motion og massage vil være gode for din krop.

Forebyggelse af spændingshovedpine

Hvis du ofte får spændingshovedpine, kan gode rutiner i hverdagen gøre en forskel. Det handler især om at styrke kroppen mellem hovedpineanfaldene og reducere de belastninger, der kan udløse smerterne.

Gode vaner kan være:

- Regelmæssig fysisk aktivitet
- Pauser fra skærmarbejde
- Skiftende arbejdsstillinger
- Øvelser for nakke og skuldre
- Afspænding og vejrtrækningsøvelser
- Fokus på søvn og restitution
- Massage eller anden muskelafspænding

Har du generelt en dårlig kropsholdning, kan regelmæssig træning være vigtig. I starten kan det være en fordel at få vejledning fra en fysioterapeut, så du får øvelser, der passer til din situation.

Øvelser mod spændingshovedpine

Øvelser kan være en hjælp, især hvis din spændingshovedpine hænger sammen med nakke, skuldre eller kropsholdning. Nedenfor finder du fem enkle øvelser, som kan bruges som en del af dine daglige rutiner.

1. Rul med skuldrene

Stræk skuldrene så højt op om ørerne, som du kan. Behold dem deroppe, mens du fører dem så langt bagud som muligt (så skulderbladene nærmer sig hinanden). Hold nu skuldrene tæt på hinanden, mens du sænker dem langt ned. Slip til sidst spændingen, så skuldrene glider frem på plads. Gentag tre-fem gange. Foretag øvelsen så tit, som du orker – gerne en gang i timen.

2. Lang nakke (dobbelthageøvelsen)

Lig, sid eller stå. Træk hagen ind og gør nakken lang (lav dobbelthager). Mærk omme i nakken, at det strækker bag ørerne og ned langs siden og får fat i hele stykket fra skuldrene og op i kraniekanten. Løft og sænk med langsomme bevægelser, så mange gange du orker, f.eks. mens du ser tv eller holder for rødt i bilen. 

3. Sidebøjninger i nakken

Træk hagen ind og læg øret helt ned mod skulderen. Hold denne position i 20-30 sekunder. Gentag til modsatte side.

4. Kig til siden 

Træk hagen ind, gør nakken lang (lav dobbelthager) og hold skuldrene nede. Drej hovedet, så langt du kan mod højre. Hold stillingen lidt og gentag til venstre. Du kan ligge på ryggen, sidde eller stå. Gentag tre-fem gange. Gå det til næste trin og hold den modsatte hånd på hovedet for yderligere stræk.

5. Masser dit kranie med bløde bolde

Massage er mest givende, når man kan ”give slip”, og det er svært, hvis du selv skal massere med fingrene. Brug derfor en eller flere små, bløde bolde og pres dem rundt på din hovedbund og i ansigtet.

Oftest stillede spørgsmål

Hvordan mærkes spændingshovedpine?

Spændingshovedpine mærkes typisk som en trykkende eller strammende hovedpine. Mange beskriver det som et bånd rundt om hovedet eller som en skruestik, der presser fra begge sider. Smerten er ofte mild til moderat og kan sidde i panden, tindingerne, nakken eller omkring hovedet. Der kan også være ømhed i nakke, skuldre og kæbe.

Hvor lang tid varer spændingshovedpine?

Spændingshovedpine kan vare fra kort tid til flere dage. Hos nogle går hovedpinen over igen efter få timer, mens andre oplever, at den varer det meste af dagen eller vender tilbage flere dage i træk. Hvis hovedpinen kommer ofte eller varer længe, kan det være en god idé at tale med læge eller fysioterapeut.

Hvilken medicin er bedst mod spændingshovedpine?

Ved almindelig spændingshovedpine kan simple smertestillende midler i nogle tilfælde hjælpe. Det kan for eksempel være paracetamol eller ibuprofen, hvis du kan tåle det. Medicin bør dog bruges med omtanke, da hyppig brug af smertestillende kan give medicinoverforbrugshovedpine. Har du ofte spændingshovedpine, bør du tale med din læge om den bedste behandling.

Kan man have spændingshovedpine hver dag?

Ja, man kan godt have spændingshovedpine hver dag eller næsten hver dag. Det kaldes kronisk spændingshovedpine og kan påvirke både energi, søvn, koncentration og livskvalitet. Ved daglig eller meget hyppig hovedpine er det vigtigt at få en lægefaglig vurdering, så årsagen kan undersøges, og du kan få den rette behandling.

Kan man massere spændingshovedpine væk?

Massage kan hjælpe nogle med at lindre spændingshovedpine, især hvis hovedpinen hænger sammen med spændinger i nakke, skuldre, kæbe eller hovedbund. Massage fjerner dog ikke nødvendigvis årsagen til hovedpinen. Ofte virker det bedst sammen med gode arbejdsstillinger, pauser, øvelser, afspænding og eventuel vejledning fra læge eller fysioterapeut.

 

Hvilken type hovedpine har jeg?
Få alle fordelene som medlem
Er du pårørende?
Download et hovedpineskema

Er du pårørende til en hovedpineramt?

Så er Danmarks Patientforening for Hovedpineramte også til for dig. Vi støtter ikke kun patienterne, men også de nærmeste – bl.a. gennem rådgivning af de enkelte familier. Hvis vi fortsat skal kunne udvikle nye tilbud, er det vigtigt, at du som pårørende melder dig ind i foreningen. Dermed er du faktisk med til at hjælpe en, du holder af. Derfor kan du blive medlem som hovedpineven.

Følg os på Facebook og Instagram

Bliv medlem og få alle fordelene

  • Gratis patientrådgivning
  • Gratis Horton-maske
  • Gratis Hovedpinepas
  • Mulighed for psykoterapeut samtaler
  • Mulighed for en bisidderordning
  • Mulighed for rådgivning på din arbejdsplads eller dit uddannelsessted
  • Støt forskningen i hovedpinesygdomme
  • Modtag medlemsbladet Hovedsmerten to til tre gange årligt
  • Modtag gratis foldere
  • Kom til medlemsmøder og deltag i foreningens mange andre aktiviteter
Danmarks Patientforening for Hovedpineramte
Sdr. Stationsvej 28A th
4200 Slagelse
Tlf. 23 24 26 43
Mail:
Telefontid:
Tirsdage kl. 9-13
Onsdage kl. 10-14
Torsdage kl. 12-14
Fredage kl. 9-11
Christian Hansen, SekretariatslederChristian Hansen
Sekretariatsleder

Regina Nielsen, Administrations-og SagskoordinatorRegina Nielsen
Administrations-og Sagskoordinator