Få alle fordelene!
Som medlem af HortonForeningen, får du adgang
til gratis patientrådgivning, bisidderordning,
mulighed for psykologhjælp og meget mere.

Hovedpine ved medicinoverforbrug

Hvis man har mange migræneanfald, kronisk eller hyppig episodisk spændingshovedpine og tager for meget smertestillende medicin, er man i risiko for at få medicinoverforbrugshovedpine. Langt de fleste tilfælde af MOH (ca. 150.000 i Danmark) opstår, fordi man gradvist kommer til at øge anfaldsbehandlingen og på et tidspunkt når op på tablet/medicinbehandling over 15 dage pr. måned (8-10 dage kan hos nogle være nok til at udløse MOH). I takt med at man tager mere og mere anfaldsmedicin, bliver medicinen dårligere og dårligere til at slå hovedpineanfaldet ned, og man får mange symptomer imellem anfaldene: træthed, utilpashed, diffus hovedpine og ømhed i kroppen. Dette gør, at mange tager endnu mere medicin for at opnå en effekt. Dermed er den onde cirkel i gang, og det forhøjede medicinforbrug kan altså i sig selv fremprovokere hovedpineanfald.

MOH kan også opstå, hvis man øger anden smertestillende behandling for f.eks. rygsmerter eller knæsmerter og i forvejen har hyppig migræne/hovedpine. Problemet har i de senere år været stigende også hos børn og unge. En nylig undersøgelse viste således, at 70 % af alle børn, der er indlagt på en hovedpineafdeling i Danmark, havde MOH oveni deres primære hovedpinesygdom. 

Hvis man skal af med sin medicinoverforbrugshovedpine, skal man stoppe indtaget af smertestillende medicin. Men hvis man stopper fra den ene dag til den anden, kan man få symptomer som hjertebanken, søvnbesvær, lavt blodtryk, kvalme og rastløshed. Det er derfor altid en god idé at kontakte sin egen læge, inden man påbegynder en nedtrapning, dels for at drøfte evt. bivirkninger, dels for at få lægens hjælp til udfasningen. 

Når man har holdt pause i 8-10 uger, er hjernens receptorsystemer stort set blevet normaliserede, og som regel kan smertestillende/hovedpinemedicin gradvist indtages igen (med langt større forsigtighed) efter dette tidspunkt. Et MOH-forløb kan i lette tilfælde aftales med egen læge eller neurolog (nogle kan klare det selv, men det kan være mindst lige så svært som at holde op med at ryge!). Der kan i sværere tilfælde være behov for indlæggelse og støttemedicin. Dette er en specialistopgave.

HortonForeningen opfordrer generelt til, at man holder nøje regnskab med, hvor meget medicin man indtager, og hvor mange dage om ugen/måneden man tager smertestillende. Dette kan du gøre ved hjælp af et hovedpineskema, som du kan downloade herunder.

Hvilken type hovedpine har jeg?
Få alle fordelene som medlem
Er du pårørende?
Download et hovedpineskema

Er du pårørende til en hovedpineramt?

Så er HortonForeningen også til for dig. Vi støtter ikke kun patienterne, men også de nærmeste – bl.a. gennem rådgivning af de enkelte familier. Hvis vi fortsat skal kunne udvikle nye tilbud, er det vigtigt, at du som pårørende melder dig ind i foreningen. Dermed er du faktisk med til at hjælpe en, du holder af.

Følg os på Facebook

Bliv medlem og få alle fordelene

  • Gratis patientrådgivning
  • Gratis Horton-maske
  • Gratis Hovedpinepas
  • Mulighed for psykologhjælp
  • Mulighed for en bisidderordning
  • Mulighed for rådgivning på din arbejdsplads eller dit uddannelsessted
  • Støt forskningen i hovedpinesygdomme
  • Modtag medlemsbladet Hovedsmerten tre gange årligt
  • Modtag gratis foldere
  • Kom til medlemsmøder og deltag i foreningens mange andre aktiviteter
HortonForeningen
- Danmarks Patientforening for hovedpineramte
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Tlf. 23 24 26 43

Telefontid:
Tirsdag fra 9-12
Onsdag fra 12-14
Torsdag fra 19-20
Christian Hansen, SekretariatslederChristian Hansen
Sekretariatsleder

Helle Erhardsen, SekretariatsmedarbejderHelle Erhardsen
Sekretariatsmedarbejder