Migræne, hvad kan jeg gøre? Hvorfor får man migræne? - Danmarks Patientforening for Hovedpineramte
Hjælp Hovedpineramte!
Som medlem af HortonForeningen, får du adgang
til gratis patientrådgivning, bisidderordning,
mulighed for psykologhjælp og meget mere.

Migræne

Generelt

Migræne ytrer sig som gentagne hovedpineanfald af en varighed fra 4 til 72 timer. Patienten angiver typisk en halvsidig og dunkende hovedpine af moderat til svær intensitet. Smerterne forværres ved fysisk anstrengelse. Samtidig kan der forekomme kvalme og opkastninger, og patienten føler ofte stærkt ubehag ved kraftigt lys og høje lyde. Knap hver tredje migrænepatient oplever såkaldte aura-fænomener, op til eller under anfaldet. De viser sig som forbigående forstyrrelser, f.eks. syns- og føleforstyrrelser, i sjældnere tilfælde besværet motorik. Anfaldet behandles med hvile og ro og eventuelt medicin, enten håndkøbssmertestillende eller egentlig migræneanfaldsmedicin. Forebyggende medicin gives ved hyppige eller langvarige, svære migræner.

Baggrundsviden om migræne

Migræne er en almindelig sygdom, der rammer over dobbelt så mange kvinder som mænd. En fjerdedel af alle kvinder og en tiendedel af alle mænd har oplevet et eller flere migræneanfald, og cirka 3 % af befolkningen har et eller flere anfald om måneden. Sygdommen kan begynde i barndommen, hvor anfald af mavesmerter kan være det dominerende symptom. De fleste migrænetilfælde begynder dog i ungdommen, men kan også opstå senere i livet. Under graviditet falder antallet af anfald tit hos kvinder med migræne uden aura, mens en del kvinder med migræne med aura får deres første anfald netop i forbindelse med graviditet. Patienter med migræne uden aura har flest anfald, men generelt falder antallet af anfald med alderen. Migræne med aura går som regel igen blandt flere i familien.

Hvad er årsagen til migræne? 

Årsagen til migræneanfald kender vi ikke. En måling af blodgennemstrømningen under anfald med aura viser, at man har nedsat blodtilførsel, som begynder i den bageste del af storhjernen og langsomt breder sig fremover i hjernens overflade. Under selve hovedpinen er de store pulsårer i hjernen udvidet. Ved migræne uden aura kan man ikke se ændringer i hjernens blodforsyning.

En række ydre faktorer kan udløse et migræneanfald. Faktorerne varierer fra patient til patient, men kan f.eks. være: 

  1. Stress
  2. Træthed
  3. Psykisk belastning
  4. Hormonelle forandringer (p-piller, menstruationscyklus, graviditet)
  5. Fødevarer og nydelsesmidler (f.eks. chokolade, alkohol, nitritholdige fødevarer).

Hvordan undersøges migræne?

Lægen vil måle puls, blodtryk, temperatur og desuden foretage en neurologisk undersøgelse. Hvis migrænen er begyndt i 25-års-alderen, eller hvis du har langvarige aurasymptomer (f.eks. halvsidig lammelse), skal du eventuelt have CT-/MR-scannet hjernen og hjernens blodkar. Hvis du pludselig oplever symptomer på aura og ikke tidligere har haft dem, bør du søge læge akut.

Migræne hos børn

Migræne hos børn adskiller sig typisk ved, at anfaldene er kortere, og hovedpinen sidder i begge sider. Desuden kan de være ledsaget af svimmelhed, svær kvalme og opkastning. Dette kaldes abdominal migræne. Børn med migræne undersøges og behandles på samme måde som voksne. 

Medicinsk behandling 

Man vil enten blive behandlet med svage smertestillende midler evt. sammen med kvalmestillende medicin eller gigtmedicin (NSAID) eller med egentlig migrænemedicin som triptaner eller sekalealkaloider. Forebyggende behandling kan være nødvendig, hvis man har mere end 2-3 migræneanfald om måneden. Her kan man efter samråd med sin læge anvende flere forskellige lægemidler. Man skal være opmærksom på, at daglig anvendelse af svage smertestillende midler eller migrænemedicin kan føre til medicinoverforbrugshovedpine. 

Sådan virker triptaner

Triptaner virker mod migræne ved at trække blodkarrene i hjernen sammen. De findes som næsespray, tabletter og som injektionsvæske og virker på 60-80 % af alle migrænepatienter. Virkningen er kortvarig, og behandlingen kan eventuelt gentages efter nogle timer. For at undgå risikoen for medicinoverforbrugshovedpine bør triptaner højst benyttes 9 gange om måneden. Hvis man også har forhøjet blodtryk, hjertelidelser eller tidligere har haft en blodprop i hjernen, bør de helt undgås.

Ligesom ved andre hovedpinesygdomme er det ved migræne altid en god idé at kontakte sin praktiserende læge.

Hvilken type hovedpine har jeg?
Få alle fordelene som medlem
Er du pårørende?
Download et hovedpineskema

Er du pårørende til en hovedpineramt?

Så er HortonForeningen også til for dig. Vi støtter ikke kun patienterne, men også de nærmeste – bl.a. gennem rådgivning af de enkelte familier. Hvis vi fortsat skal kunne udvikle nye tilbud, er det vigtigt, at du som pårørende melder dig ind i foreningen. Dermed er du faktisk med til at hjælpe en, du holder af.

Følg os på Facebook

Bliv medlem og få alle fordelene

  • Gratis patientrådgivning
  • Gratis Horton-maske
  • Gratis Hovedpinepas
  • Mulighed for psykologhjælp
  • Mulighed for en bisidderordning
  • Mulighed for rådgivning på din arbejdsplads eller dit uddannelsessted
  • Støt forskningen i hovedpinesygdomme
  • Modtag medlemsbladet Hovedsmerten tre gange årligt
  • Modtag gratis foldere
  • Kom til medlemsmøder og deltag i foreningens mange andre aktiviteter
HortonForeningen
- Danmarks Patientforening for hovedpineramte
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Tlf. 23 24 26 43

Telefontid:
Tirsdag fra 9-12
Onsdag fra 12-14
Torsdag fra 19-20
Christian Hansen, SekretariatslederChristian Hansen
Sekretariatsleder

Helle Erhardsen, SekretariatsmedarbejderHelle Erhardsen
Sekretariatsmedarbejder