Alt for få hovedpineramte søger lægehjælp

Selv om 800.000 danskere lider af behandlingskrævende hovedpine, er det fortsat en sygdom, der i Danmark ikke tages helt alvorligt. Det skyldes, at hovedpine er en usynlig lidelse, som selv de ramte har et yderst tabubelagt forhold til – alle kan jo have ondt i hovedet. Nogle dage kan man alt, men andre dage kun meget lidt, og det er svært at navigere i for både en selv, kollegaerne, familien og vennerne. Men hovedpine er en ondartet lidelse, der for mange mennesker er invaliderende, og det er vigtigt, at man får den hjælp, man har brug for.

Blandt de mange henvendelser, Danmarks Patientforening for Hovedpineramte får, har kun ca. 45 % af samtlige behandlingskrævende hovedpineramte talt med deres læge. I stedet forsøger de at komme igennem hverdagen med et voldsomt forbrug af håndkøbsmedicin, hvilket bestemt ikke er hensigtsmæssigt og har en stor betydning for livskvaliteten. Man risikerer faktisk at udvikle såkaldt medicinoverforbrugshovedpine. Der er talrige eksempler på, at selvom man døjer med hovedpine i årevis, går man først til læge efter hårdt pres fra arbejdsgiveren eller familien.

I vores bisidderordning har vi mange løbende samtaler med personer, der lider af hovedpine, som aldrig har nævnt det på deres arbejde. Hvis de er syge, giver de en anden begrundelse. Dette simpelthen fordi de er bange for, at de ikke bliver taget alvorligt eller de er bange for at blive fyret. Frygten for ikke at blive taget alvorligt er så stor, at mange ikke tør fortælle det eller opsøge deres læge.

Denne frygt kan være så stor, at man end ikke tør fortælle om hovedpinen til sin læge. Her i foreningen ved vi, at hovedpinesygdomme er årsag til tusindvis af sygedage på det danske arbejdsmarked, endda på trods af at mange tager på arbejde eller uddannelse, selv om de har smerter. Hovedpine sætter i øvrigt også drastiske begrænsninger for ens sociale liv. Adskillige må melde fra til aktiviteter og arrangementer, og mange oplever manglende forståelse fra omgivelserne.

I Danmarks Patientforening for Hovedpineramte vil vi nedbryde tabuerne og informere om, at hovedpine er en sygdom, der skal tages alvorligt, og at der findes tilgængelig behandling. Hovedpine kan ikke kureres, men der findes mange gode og effektive medicintyper og andet, som kan give færre dage med hovedpine og mindre intense smerter, hvilket har stor betydning for den enkeltes livskvalitet. Det kræver dog, at man som det første kontakter sin praktiserende læge, der kan foretage en indledende undersøgelse og eventuelt henvise til specialistbehandling.

Vi har derfor iværksat en landsdækkende kampagne med det helt overordnede formål at få flere hovedpineramte danskere til at gå til lægen. Med kampagnen ønsker vi at hjælpe så mange patienter som muligt til et værdigt liv. Behandlingen vil i mange tilfælde medføre, at man kan beholde sit arbejde, undgå økonomisk ruin og bedre håndtere de familiemæssige omkostninger ved at skulle leve med en hovedpinesygdom.

Har du spørgsmål, så kontakt os her.

Hvilken type hovedpine har jeg?
Få alle fordelene som medlem
Er du pårørende?
Download et hovedpineskema

Er du pårørende til en hovedpineramt?

Så er Danmarks Patientforening for Hovedpineramte også til for dig. Vi støtter ikke kun patienterne, men også de nærmeste – bl.a. gennem rådgivning af de enkelte familier. Hvis vi fortsat skal kunne udvikle nye tilbud, er det vigtigt, at du som pårørende melder dig ind i foreningen. Dermed er du faktisk med til at hjælpe en, du holder af. Derfor kan du blive medlem som hovedpineven.

Følg os på Facebook og Instagram

Bliv medlem og få alle fordelene

  • Gratis patientrådgivning
  • Gratis Horton-maske
  • Gratis Hovedpinepas
  • Mulighed for psykologhjælp
  • Mulighed for en bisidderordning
  • Mulighed for rådgivning på din arbejdsplads eller dit uddannelsessted
  • Støt forskningen i hovedpinesygdomme
  • Modtag medlemsbladet Hovedsmerten to til tre gange årligt
  • Modtag gratis foldere
  • Kom til medlemsmøder og deltag i foreningens mange andre aktiviteter
Danmarks Patientforening for Hovedpineramte
Sdr. Stationsvej 28A th
4200 Slagelse
Tlf. 23 24 26 43
Mail:
Telefontid:
Tirsdag kl. 09-13
Onsdag kl. 10-14
Fredag  kl. 09-11
Christian Hansen, SekretariatslederChristian Hansen
Sekretariatsleder

Malina Pjettursson, SekretariatsmedarbejderMalina Pjettursson
Sekretariatsmedarbejder