Postinfektiøs hovedpine

(Bihulebetændelser gennemgås særskilt)

AAlle strukturer i kraniet, ørerne, næsen, tænderne, øjnene og muskulaturen indeholder smertereceptorer og kan dermed ”gøre ondt”. Dette gælder også hjernens hindesystemer samt de store pulsårer og dybe vener midt i hjernen (dele af hjernevævet har dog ingen smertereceptorer). Såkaldt infektiøs og postinfektiøs hovedpine hidrører formentlig fra en ændring i smertebearbejdningen i hjernen og andre dele af nervesystemet som følge af igangværende betændelsesprocesser. Sandsynligvis opstår smerterne ved virusinfektioner og bakterielle infektioner i hjernevævet samt en ændring af hjernehindernes smertefølsomhed..

Sideeffekt af andre lidelser

Hovedpine er en meget normal sideeffekt ved almindelig forkølelse og influenza, hvilket også gælder for sværere infektioner andre steder i kroppen (fx blodforgiftning/sepsis). Meningitis (hjernehindebetændelse) kan opstå af forskellige årsager; virus, bakterier og sjældnere svampe/parasitter kan angribe hjernevævet. Ved meningitis kan hovedpinen opstå hyperakut som såkaldt ”tordenskraldshovedpine”, der når sit maksimum på højst 2 minutter. Hovedsmerterne bedres og forværres i takt med meningitissen og  rammer typisk enten i hele hovedet eller i baghovedet og i sammenhæng med nakkerygstivhed. 

I tilfælde af nakkerygstivhed, høj feber samt almen utilpashed i forbindelse med en alvorlig infektion vil der også være andre problemer: påvirket/forvirret/nedsat bevidsthed, lysskyhed, kvalme og opkastningstendens. En indlysende ”112-situation”.

Andre tilfælde er heldigvis mindre dramatiske, men diagnosen postinfektiøs hovedpine forudsætter stadig en tidsmæssig sammenhæng imellem infektion og hovedpinefremkomst. Det skal kunne godtgøres, at der har været en akut infektion af en vis alvorlighed med samtidigt ledsagende hovedsmerter, før man efter tre måneder vil tale om postinfektiøs hovedpine.

Undersøgelse og behandling

Nogle gange vil den infektionsmedicinske speciallæge følge den udskrevne patient tæt i månedsvis for at sikre sig, at infektionen er bekæmpet, og at der ikke opstår efterfølgende komplikationer. Ofte bliver der både akut og eventuelt senere tale om CT- og MR-scanninger, undersøgelse af spinalvæske (rygmarvsvæskeprøve), bloddyrkninger osv.

Efter en skrap infektion kan man med fordel gradvist øge fysisk aktivitet og koncentrationsarbejde og anvende afspænding. Ved meget svær hovedpine anvendes hyppigt morfika (man bør dog kun kortvarigt bruge afhængighedsskabende smertestillende medicin). Ved postinfektiøs hovedpine kan der evt. være behov for, at indhente en neuropsykologisk vurdering og sammen med lægen søge at afdække provokerende og lindrende faktorer, herunder navnlig søvn og hovedpine. Ligesom ved andre hovedpinesygdomme er der også ved postinfektiøs hovedpine en risiko for at udvikle MOH.

Hvilken type hovedpine har jeg?
Få alle fordelene som medlem
Er du pårørende?
Download et hovedpineskema

Er du pårørende til en hovedpineramt?

Så er Danmarks Patientforening for Hovedpineramte også til for dig. Vi støtter ikke kun patienterne, men også de nærmeste – bl.a. gennem rådgivning af de enkelte familier. Hvis vi fortsat skal kunne udvikle nye tilbud, er det vigtigt, at du som pårørende melder dig ind i foreningen. Dermed er du faktisk med til at hjælpe en, du holder af. Derfor kan du blive medlem som hovedpineven.

Følg os på Facebook og Instagram

Bliv medlem og få alle fordelene

  • Gratis patientrådgivning
  • Gratis Horton-maske
  • Gratis Hovedpinepas
  • Mulighed for psykologhjælp
  • Mulighed for en bisidderordning
  • Mulighed for rådgivning på din arbejdsplads eller dit uddannelsessted
  • Støt forskningen i hovedpinesygdomme
  • Modtag medlemsbladet Hovedsmerten to til tre gange årligt
  • Modtag gratis foldere
  • Kom til medlemsmøder og deltag i foreningens mange andre aktiviteter
Danmarks Patientforening for Hovedpineramte
Sdr. Stationsvej 28A th
4200 Slagelse
Tlf. 23 24 26 43
Mail:
Telefontid:
Tirsdag kl. 09-13
Onsdag kl. 10-14
Fredag  kl. 09-11
Christian Hansen, SekretariatslederChristian Hansen
Sekretariatsleder

Malina Pjettursson, SekretariatsmedarbejderMalina Pjettursson
Sekretariatsmedarbejder