Hortons hovedpine kaldes også klyngehovedpine eller cluster headache. Sygdommen giver anfald med ekstremt stærke smerter, typisk i eller omkring det ene øje og næsten altid i samme side af hovedet.
Under et anfald kan øjet blive rødt og løbe i vand. Næsen kan løbe eller stoppe til, området omkring øjet kan hæve, øjenlåget kan hænge, og pupillen kan blive mindre. Mange beskriver smerten som en kniv i øjet eller et voldsomt pres indefra.
Hortons hovedpine adskiller sig fra mange andre hovedpiner ved, at den ramte ofte ikke kan ligge stille. Mange går hvileløst rundt, presser hånden mod øjet eller tindingen, rokker frem og tilbage eller forsøger at aflede smerten på andre måder. Almindelig smertestillende medicin og morfin hjælper som regel ikke.
Varighed af og tidspunkter for hortonanfald
Et hortonanfald varer typisk fra 30 minutter til 3 timer. Mange får anfald en til to gange i døgnet, mens enkelte kan få op til otte anfald dagligt i en aktiv periode.
Anfaldene kommer ofte om natten, typisk nogle timer efter indsovning, men de kan også opstå i dagtimerne. For nogle kommer anfaldet, når kroppen falder til ro efter en arbejdsdag eller en periode med aktivitet.
Perioder, anfaldsfrie pauser og årstider
De fleste med Hortons hovedpine har anfald i afgrænsede perioder, ofte fra to uger til tre måneder. Perioderne kan komme en til to gange om året og efterfølges af måneder eller år uden anfald. Det kaldes den episodiske eller periodiske form for klyngehovedpine.
Hos mange vender perioderne tilbage på bestemte årstider, ofte i vinterhalvåret. Cirka 10-20 % har en kronisk form for Hortons hovedpine, hvor anfaldene fortsætter uden længere anfaldsfrie perioder.
Hvem får Hortons Hovedpine?
Omkring 1 ud af 1.000 personer lever med Hortons hovedpine. Det svarer til cirka 5.000 mennesker i Danmark. Sygdommen ses oftere hos mænd, men kvinder kan også blive ramt.
Hortons hovedpine begynder typisk i 20-40-årsalderen. Årsagen er ikke fuldt klarlagt, og sygdommen skyldes som regel ikke andre sygdomme. Arvelighed spiller kun en mindre rolle, men omkring 7 % har familiemedlemmer med samme sygdom.
Prognose og forløb
Forløbet varierer meget fra person til person. Hos nogle bliver anfaldsperioderne mildere med årene, med længere pauser og kortere anfald. Hos andre kan smerterne fortsat være meget voldsomme.
Hvis et ellers regelmæssigt mønster pludselig ændrer sig efter mange år, kan det i nogle tilfælde være tegn på, at sygdommen er ved at aftage. Ved nye eller ændrede symptomer bør man altid tale med læge eller neurolog.
Faktorer, der kan udløse Hortons hovedpine
I en aktiv klyngeperiode kan bestemte stoffer udløse anfald, fordi de påvirker blodkarrene. For mange er alkohol en tydelig trigger, og selv små mængder vin, øl eller spiritus kan fremkalde et anfald.
Andre stoffer kan også udløse anfald hos nogle, blandt andet nitroglycerin, sildenafil og visse typer medicin. Uden for anfaldsperioderne tåles de samme stoffer ofte uden problemer, men det bør altid vurderes individuelt og i samråd med læge.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen Hortons hovedpine stilles først og fremmest ud fra en grundig beskrivelse af anfaldene. Smerterne er voldsomme, kortvarige og gentagne, sidder omkring det ene øje og ledsages ofte af tåreflåd, rødt øje, løbende eller tilstoppet næse samt hævet eller hængende øjenlåg.
Et vigtigt kendetegn er rastløsheden. Mange med klyngehovedpine kan ikke holde ud at ligge ned under anfaldet, men går rundt eller sidder forpint og uroligt. Anfaldene kommer ofte om natten og når hurtigt maksimal styrke.
Der kan desværre gå år, før diagnosen bliver stillet. Det skyldes blandt andet, at sygdommen er sjælden, og at lægen sjældent ser et anfald direkte. Derfor er det en stor hjælp at notere tidspunkt, varighed, symptomer, udløsende faktorer og adfærd under anfaldet. Pårørendes observationer kan være afgørende.
Hvis egen læge er i tvivl, bør man henvises til en neurolog eller hovedpineklinik. Blodprøver og almindelige røntgenundersøgelser kan ikke påvise Hortons hovedpine. Scanning kan være relevant i udvalgte tilfælde for at udelukke andre årsager.
Årsagerne til Hortons Hovedpine
Forskningen peger på, at hjernens biologiske ur spiller en rolle. Det kan forklare, hvorfor anfald ofte kommer på bestemte tidspunkter af døgnet og i bestemte perioder af året.
Området hypothalamus er særligt interessant, fordi det regulerer døgnrytme og flere automatiske funktioner i kroppen. Samtidig involverer anfaldet nerver og blodkar omkring øjet, hvilket kan forklare både smerten og de tydelige symptomer i ansigtet
Forskning i hypothalamus og blodgennemstrømning
I 1998 beskrev forskere i The Lancet, at PET-scanninger kunne vise øget aktivitet i hypothalamus hos patienter med Hortons hovedpine. Fundet har haft stor betydning for forståelsen af klyngehovedpine.
Forskningen har dog ikke givet alle svar. Den forklarer for eksempel ikke fuldt ud, hvorfor nogle har lange anfaldsfrie perioder, mens andre får kroniske anfald. Derfor forskes der fortsat i hjernens blodgennemstrømning, nervebaner og nye behandlingsmuligheder.
Lidt historie
Hortons hovedpine er opkaldt efter den amerikanske neurolog Bayard Taylor Horton, som gennem mange år forskede i sygdommen på Mayo-klinikken i USA. Typiske symptomer blev dog beskrevet allerede i 1641 af den hollandske læge Nicolaas Tulp.
I 1952 beskrev E. Kunkel det karakteristiske periodevise mønster og brugte betegnelsen cluster headache. På dansk bruges både Hortons hovedpine og klyngehovedpine.
Behandling af Hortons Hovedpine
Behandling af Hortons hovedpine bør varetages af en læge med erfaring i sygdommen, ofte en neurolog. Behandlingen adskiller sig fra almindelig hovedpinebehandling, og korrekt dosering samt opfølgning er vigtig.
Der arbejdes typisk med to spor: akut anfaldsbehandling, der skal stoppe det enkelte anfald hurtigt, og forebyggende behandling, der skal reducere antallet af anfald i en klyngeperiode.
Akut ved anfald:
•Inhalation af 100 % ilt gennem egnet maske efter lægens ordination.
•Sumatriptan-injektion, blandt andet kendt som Imigran.
•Næsespray med triptan, for eksempel Imigran eller Zomig, når det er relevant.
Forebyggende:
Se mere om behandling her:
•Verapamil-tabletter, som ofte er førstevalg ved forebyggelse.
•Lithium i udvalgte tilfælde og under tæt lægelig kontrol.
•Binyrebarkhormon i korte overgangsperioder, hvis lægen vurderer det relevant.
Anfaldsbehandling
Sumatriptan-injektion er en af de mest effektive akutte behandlinger. Mange bliver smertefri inden for cirka 15 minutter. Injektionen gives med en pen, som patienten kan lære at bruge selv.
Nogle har også gavn af næsespray med triptan. Der er dog begrænsninger for, hvor mange doser man må tage i døgnet. Hvis man har flere anfald dagligt, er det vigtigt at tale med neurolog om forebyggende behandling og en sikker plan.
Iltbehandling kan være meget effektivt for mange med klyngehovedpine. Ilt gives gennem en maske, og behandlingen kan bruges ved anfald efter lægens anvisning. Udstyr ordineres typisk via neurologisk afdeling eller praktiserende neurolog, og leverandør afhænger af region.
Mange bruger en kombination: ilt derhjemme og akut medicin ved anfald uden for hjemmet. Håndkøbsmedicin hjælper som regel ikke mod Hortons hovedpine, og stærke smertestillende præparater har ofte utilstrækkelig effekt.
Forebyggende medicin
Verapamil er et af de mest anvendte forebyggende midler ved både episodisk og kronisk Hortons hovedpine. Behandlingen kræver lægelig opfølgning, og der kan være behov for hjertekontrol, fordi medicinen påvirker kredsløbet.
Forebyggende behandling fortsættes ofte et stykke tid efter sidste anfald i en periode, hvorefter den kan trappes ned efter aftale med lægen. Planen afhænger af anfaldsmønster, effekt og eventuelle bivirkninger.
Lithium, prednison og andre præparater kan være relevante i særlige tilfælde, men bruges typisk med større forsigtighed på grund af mulige bivirkninger. Imigran og andre akutte anfaldsmidler virker ikke forebyggende.
Ikke-medicinsk behandling
Under en anfaldsperiode kan der opstå markante spændinger i nakke og skuldre, ofte i samme side som smerterne. Det kan føles, som om smerten kommer fra nakken, selvom årsagen ligger i selve hovedpinesygdommen.
Direkte massage ved nakkefæstet kan hos nogle udløse anfald. Derfor bør fysioterapi og kraftig behandling af nakken ofte vente, til klyngeperioden er overstået. Ved kronisk Hortons hovedpine kan forsigtig behandling af nakke og skuldre i nogle tilfælde give lindring af spændinger, men ikke af selve anfaldssmerten.
Følgende behandlinger hjælper ikke dokumenteret mod Hortons hovedpine:
•Blokader eller overskæring af nerver i ansigtet.
•Hjerneoperationer som behandling af almindelige hortonanfald.
•Tandudtrækning, selv om smerterne kan stråle ned i tænderne.
Alternativ behandling
Mange med Hortons hovedpine har forsøgt akupunktur, zoneterapi, naturmedicin, healing, kiropraktik eller andre alternative behandlinger. Der findes ikke solid dokumentation for, at disse behandlinger stopper eller forebygger klyngehovedpine.
Nogle oplever alligevel bedring. Det kan skyldes, at behandlingen påbegyndes sent i en anfaldsperiode, hvor perioden naturligt er ved at aftage. Derfor er det vigtigt ikke at udsætte dokumenteret behandling, især når anfaldene er hyppige eller meget voldsomme.
